Arbejdsmiljødagen 2023: Arbejdsglæde, teamets kraft og samarbejde.
Torsdag den 16. november 2023
Den årlige arbejdsmiljødag kan anvendes som den lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som virksomhedens medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen skal tilbydes hvert år. Vi får besøg af Søren Sørensen og Freddy Meyer:
Søren Sørensen, tidligere jagerpilot og nu foredragsholder, vil fortælle om ”Teamets kraft—som eneste vej til store resultater, social tryghed og arbejdsglæde”
Som jagerpilot er værdien af teamets kraft vigtig, da man altid skal være parat til at hjælpe og støtte hinanden. Kender man ikke sine kolleger godt, kan det på et splitsekund få fatale konsekvenser.
Denne fasttømrede forståelse for teamets afgørende betydning har fulgt F16-pilot Søren Sørensen igennem sine mere end 20 år i Flyvevåbnet. Under sit oplæg vil Søren Sørensen netop sætte fokus på værdien af teamets kraft. Søren vil komme med anekdoter fra sin tid som F16-pilot, men han vil altid sætte oplevelserne i perspektiv, så de bidrager til vigtig inspiration til, hvad man på arbejdspladsen selv kan gøre for at aktivere ”teamets kraft” og bane vejen for store resultater, øget social tryghed, mere mening og arbejdsglæde.
Sørens mål med sit foredrag er altid, at deltagerne går derfra med inspirerende ”øjenåbnere”, en tro på sig selv, hinanden og teamets kraft. Arbejder man med ”teamets kraft”, kan man sammen klare de største missioner og samtidig være i trivsel—også selvom oddsene nogle gange er hårde.
Freddy Meyer er en håndgranat af anekdoter og energi i sit foredrag ”Gå gladere hjem fra arbejde end da du kom”
Arbejdsglæde og samarbejde – et usædvanligt foredrag serveret i forrygende tempo med forløsende humor.
Hvad koster det at have en sur medarbejder?
Det er dyrt! Ikke blot på økonomien, men også for arbejdsglæden og samarbejdet mellem kolleger og ledere – og i sidste ende koster det på resultaterne. En enkelt “surstråle” skader hele organisationens arbejdsmiljø ufattelig meget, og det påvirker både motivationen og samarbejdet. Alle kan have en dårlig dag, men ingen har ret til at berøve andre arbejdsglæden.
Få fornyet – og legaliseret – et nyt sprog i virksomheden med Freddy Meyers sigende ordforråd, som ‘Svesken på disken’, ‘Surstråler’, ‘Sidder du på en død hest? Så stig af!’ og meget mere.
Vær med til at skabe arbejdsglæde, du også kan tage med hjem.
“Alle skal have mulighed for et godt arbejdsliv, og jeg brænder for at skabe engagement og arbejdsglæde på arbejdspladser. At gå glad på arbejde og endnu gladere hjem fra arbejde er fuldstændig grundlæggende for at være i harmoni med sig selv og sine omgivelser.”
Program for dagen
08.30 – 09.00 Morgenmad
09.00 – 09.15 Velkomst
09.15 – 10.45 Tidligere jagerpilot Søren Sørensen fortæller om teamets kraft
10.45 – 11.00 Kort pause
11.00 – 12.00 Oplæg v. Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. Introduktion til gratis tilbud om netværksgrupper for arbejdsmiljøgrupper på Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, tegn på overbelastning og håndtering heraf, øvelse/eksempel på mindfulness.
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 15.15 Freddy Meyer (inkl. kort pause)
15.15 – 15.30 Afslutning
Tidspunkt: 16. november 2023 kl. 8.30 – 15.30.
Sted: Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev
Pris: 2290 kr. ekskl. moms
EARLY BIRD PRIS: 1990 kr. ekskl. moms, ved tilmelding senest 15. oktober 2023