Tunge løft, løfteteknik og arbejdsteknik

Smerter, skader og fravær kan blive resultatet af arbejde med tunge løft, men med fokus på løft, håndtering og brug af tekniske hjælpemidle samt vejledning i at bruge kroppen hensigtsmæssig kan gener forebygges. 

Stil skarpt på risikable håndteringer, tunge byder og "Tarzan-adfærd"!

 Med eksempelvis en sikkerhedsrundering kan både adfærd, indretning og byrders vægt blive kendt og vurderet. Arbejdsmiljøorganisationen, AMO, kan få lavet konkrete handlingsplaner for at imødegå de risici, de finder.


Hvad skal vi se efter?

Arbejdstilsynet, AT, har mange gode vejledninger at orientere sig i. Du kan også invitere os med til at lave kortlægningen med tilhørende forslag til ændringer eller brug af tekniske hjælpemidler. Måske får I lyst til at lave et kursus i løfteteknik - vi er klar!

Eller hvad med en løftevejleder? Det er en person, eller hele AMO, i din virksomhed, som får et kursus i, hvordan I selv kortlægger og instruerer de ansatte. I bliver dermed klædt på til selv at løse de fleste opgaver om ergonomi. De enkelte, helt særlige tilfælde kan I inviterer os ud og se på.


Hvad er vigtigt i forhold til arbejdsteknik?

Vores krop har godt af at blive brugt, det styrker, vedligeholder og giver energi. Til gengæld er overbelastning skadeligt for kroppen og bør undgås. Overbelastning kan få konsekvenser i form af træthed, ømhed og smerter. Endelig kan overbelastning resultere i arbejdsulykker og pludseligt opståede skader, der kræver lang behandling og mange sygedage. Ligeledes er en inaktiv tilværelse skadeligt for kroppen - kroppen bliver slap og er ikke klar til de udfordringer, vi møder.

Den arbejdsteknik, vi anvender, kan være afgørende for, om arbejdet belaster for meget. Løfter og bærer vi tunge tunge byrder i stedet for at skubbe, trække og køre dem, udsætter vi ryg, skuldre og arme for unødvendige belastninger.

 

Tunge løft

Der skal ikke ret meget til, før en byrde er for tung. Allerede når du løfter 10 - 15 kg, skal du tænke dig godt om, før du løfter - ellers kan der være øget risiko for lidelser i lænden. Grænsen er endnu lavere, hvis byrden løftes ud fra kroppen, eller hvis du bøjer og vrider kroppen, mens du løfter.


Tekniske hjælpemidler

Arbejdsteknik gør det ikke alene! Det er vigtigt at huske. Når arbejdsmiljøorganisationen, AMO, arbejder med ergonomi, tunge løft, ændring af vaner eller indretning af arbejdspladser, er det vigtigt at tænke på, om det er muligt at bruge tekniske hjælpemidler til dele af arbejdet - "work smarter, not harder".

Bliver du inspireret eller får du lyst til at vide mere?