Læg ikke ryg til tunge løft i landbruget

Landmænds hverdag er ofte fyldt med tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Det kan medføre varige mén og få alvorlige konsekvenser for den enkeltes arbejdsliv. En ny kampagne og en særlig tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet skal hjælpe landmænd til undgå de mange daglige overbelastninger.

Arbejdstilsynet benytter på deres hjemmeside også lejligheden til at genopfriske de gode råd, som landmændene sikkert allerede kender, men måske glemmer at følge i hverdagen:

Gode råd
– Løft færre kilo ad gangen – få leveret i mindre portioner
– Brug en sækkevogn eller et andet egnet hjælpemiddel, når du flytter tunge ting
– Brug en truck/minilæsser med pallegafler til at løfte op i en god arbejdshøjde

Hvis du skal løfte tungt, så undgå
– at vride og bøje i ryggen
– at arbejde med armene langt fra kroppen
– at arbejde med armene over skulderhøjde

Du kan læse mere om Arbejdstilsynets kampagne her. Du er også velkommen til at kontakte os hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest på 97710600 eller info@amcmv.dk.