PRESSEMEDDELELSE: Og de nominerede er ….

Snart løftes sløres for, hvem der løber med dette års lokale arbejdsmiljøpris. I år er der kommet dobbelt så mange indstillinger som sidste år, hvilket man er meget tilfredse med hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, som står bag prisen.

’I alt har vi modtaget seks indstillinger til arbejdsmiljøprisen’, begynder Thomas Rosenkrands, der er direktør hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. ’De fire er indstillet til virksomhedsprisen, mens de to sidste er indstillet til den individuelle pris’.

Han oplyser videre, at det i år er første gang, at der er kommet indstillinger til virksomhedsprisen. Sidste år var det alene den individuelle pris på 5.000, der blev uddelt. Men i år uddeles altså også virksomhedsprisen på i alt 20.000 kr.

Selve uddelingen sker som afslutning på Arbejdsmiljøcenter Midt-Vests årlige arbejdsmiljødag. Arrangementet er sædvanligvis et led i den europæiske arbejdsmiljøuge og afholdes normalt på Pinenhus om torsdagen i uge 43.

’Corona og specielt restriktionerne lægger en dæmper på antallet af deltagere p.t. Derfor har vi også lige besluttet at skubbe arrangementet til november og håber, at smittetrykket fortsat udvikler sig i gunstig retning’, forklarer Thomas Rosenkrands, som fortsat holder øje med corona-udviklingen og krydser fingre for, at arrangementet kan afvikles i år.

De nominerede til årets virksomhedspris er: IdealCombi, Cimbria, DFI Geisler og Skovbakkehjemmet (Skive). De nominerede til den individuelle pris er: Tommy Andersen fra DFI Geisler og Hanne Fuglsang fra Plejecenter Gammelgaard.

 

Billede 1: Sidste års vinder af den individuelle pris, Anette Vernegaard Andersen fra Skive Kommune. Foto: Skive Kommune.
Billede 2: Pinenhus, hvor prisen forventes uddelt den 10. november. Foto: Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest