Håndtering af mobning på arbejdspladsen

Når der finder mobning sted, påvirker det hele organisationen, som vil opleve en ubehagelig og trykket stemning. Men er mobning ikke kun noget, der finder sted i skolegården? Nej desværre er fænomenet også meget udbredt på de danske arbejdspladser.

At bekæmpe mobning kræver nogle gange barske midler, og der ligger et stort arbejde med at få genskabt den gode stemning på arbejdsstedet, efter at mobning har fundet sted. Det kan nogle gange være nødvendigt med hjælp udefra. Her er vores psykologer klar med råd, vejledning, gruppesupervision og interviewundersøgelser.

Man kan med held forebygge mobning på arbejdspladsen ved jævnligt, at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen blandt medarbejdere og i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i virksomheden. AMO vil være det naturlige omdrejningspunkt i udarbejdelsen af en politik mod mobning. Ved at skabe fælles normer og forståelse for, hvorledes vi omgås og taler med hinanden i en god respektfuld tone, vil I kunne minere tilfælde af mobning.    

Ved samtidig erkendelse af, at mobning kan forekomme og lave retningslinjer for, hvad virksomheden så vil gøre, når det konstateres, at mobning finder sted - ja så er man kommet rigtigt langt i forebyggelsen. Alene det faktum, at der er kendte konsekvenser af mobning, vil reducere muligheden for, at det opstår.