Tag Archive for: arbejdsmiljødagen

Torsdag den 14. november 2024


Eskild Ebbesen:
I sine foredrag deler Eskild Ebbesen ud af sin erfaring og giver deltagerne ny energi, motivation og redskaber til videre udvikling. Det er motiverende, underholdende og der bydes på konkret inspiration, som kan styrke teams eller blot give en god oplevelse.

Verdensmester i samarbejde
Eskild tager i dette foredrag afsæt i Guldfirerens historie og sætter fokus på tre målsætninger, der er vigtige for den enkelte, men også hele ‘holdet’. Det drejer sig om: Motivation for samarbejdet, at lære at bruge kommunikation og feedback som vejen til målet, og at være bedst når det gælder.

Eskild Ebbesen har som den eneste været en fast del af den vindende Guldfireren i alle årene, som vandt flere OL og verdensmesterskaber i verdensklasse. Eskild og sine tre med-roere bag medaljerne har demonstreret, hvor langt man kan komme med et godt samarbejde. Det drejer sig om at udnytte gruppens maksimale potentiale og være bedst når det gælder, trods forskelle i evner og personligheder. Med fundamentet på plads lykkedes det Guldfireren at opnå de mål og den succes, som de havde drømt om.

I foredraget fortæller Eskild hemmelighederne bag succesen, som på mange måder er sammenlignelig med det at opnå succes i erhvervslivet. Foredraget er et blik ind bag kulissen i den professionelle sportsverden med konkurrencer i hele verden, nærkampe og spændende opløb, sjove historier fra felten og følelsen af at vende hjem med guld. Eskild har forenet livet som succesfuld professionel atlet, med det at være familiefar og selvstændig erhvervsdrivende – men det har også været krævende. Ofte skal man kæmpe ekstremt, selvom man opnår en lille fortjeneste, og der er det især vigtigt stadig at holde fast ved sit mål. Det handler om prioritering, men også om at engagere sig i alt det, man ønsker at få ud af livet.

Helen Eriksen:
Der er højt til loftet, når Helen Eriksen holder utallige årlige foredrag rundt i landet, og en intensitet, erfaringsbaggrund og fascinerende fortælleevne. Noget der virkelig flytter holdninger, rykker perspektiver, giver nye visioner og viljen til forandring. Helen Eriksen motiverer, engagerer og giver mange gode grin og værktøjer til fremtidig brug for deltagerne.

Arbejdsglæde - hvad er egentlig meningen?
Helen Eriksen har gennem mange år arbejdet på at skabe mest mulig mening for medarbejdere og ledere – både som ansatte og som mennesker. Helens store tese er, at vi som mennesker skal give, samtidig med at vi selv vokser. Det er således ikke nok at gå på arbejde blot for at give til arbejdspladsen og modtage sin løn for det. Arbejdspladsen må aldrig blive et sted, hvor vi dagligt kommer for at blive drænet. Arbejdspladsen skal også give noget tilbage og bidrage til, at vi vokser som mennesker.

Foredraget tager afsæt i, hvad medarbejderen og arbejdspladsen konkret kan gøre, så medarbejderen i stigende grad kan gå fra arbejde med samme energiniveau, som man mødte frem med – eller endda med et højere energiniveau. Mange medarbejdere kommer hjem til børn og ægtefælle som brugte karklude, trætte og uoplagte. Det fordrer ikke en god og givende aften for familien.

Inspireret af den nyeste forskning og mangeårige engageret praksiserfaring på området beretter Helen Eriksen på humoristisk vis om hvilke ”helt nede på jorden” meningsgivende faktorer, som helt naturligt kan reducere sygefraværet gennem udviklingen af robusthed og et langtidsholdbart trivselsniveau.

Tidspunkt:
14. november 2024  

kl. 8.30 - 15.30.      

Sted:

Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre        7870 Roslev  

Pris: 2.399 kr.

EARLY BIRD PRIS: 1.999 kr. ved tilmelding senest 1. oktober 2024

Prisen er ekskl. moms.